Vitser

Det var lige før landskampen.
Tusindvis af fodboldfans sloges om pladserne.
Lange køer foran tælleapparaterne.
Da kører en ligvogn med følge gennem Øster Alle.
En mand skiller sig ud fra køen og tager opstilling ved vejkanten mens
ligtoget passerer.
En anden kommer hen og trykker hans hånd:
- Det var et træk af en sand gentleman, siger han.
- Jo, såmænd. Vi var trods alt gift i 32 år.

Mor siger til lille Per,
"Kan du ikke rende ned på hjørnet og hente noget hårpomade til mig?"
"Og hvis de ikke har det dernede så har de det sikkert længere nede."
Lille Per løber af sted, og for ikke at glemme hvad han skal købe gentager
han det hele vejen derned: "Hårpomade...
hårpomave...hårpåmave... hår på maven"
Han kommer ned til købmanden på hjørnet og går ind.
Derinde står en ung og smuk ekspeditrice og lille Per siger henvendt til
hende,
"Har De hår på maven?"
"NEJ...det har jeg så sandelig ikke", svarer pigen vredt.
"Nå", siger lille Per, "så har de det sikkert længere nede..."

"DEN PERFEKTE HISTORIE"
Der var engang en perfekt mand, som mødte den perfekte kvinde.
Efter et perfekt forhold, blev de gift ved et perfekt bryllup.
Deres liv sammen var *selvfølgelig* perfekt.
En snefuld, stormende Juleaften, korte dette perfekte par i deres perfekte
bil, på en snoet vej, da de bemærker en
opgivende person stå i vejkanten.
Og da de jo var et perfekt par, stoppede de selvfølgelig for at hjælpe.
Og der stod Julemanden, med en kæmpe bunke legetøj.
For ikke at skuffe alle børnene på en Juleaften, flyttede det perfekte par
alt legetøjet over i deres bil og tog Julemanden med.
Kort efter korte parret rundt og udleverede alle gaverne.
Uheldigvis, sigtbarheden blev mindre og mindre, og det perfekte par og
Julemanden kom ud for en drabelig ulykke med bilen.
Kun een af de 3 overlevede...hvem?? RUL NED!!!
* SVAR:
 * Den perfekte kvinde.
Hun var den eneste som i virkeligheden eksisterede.
Alle og enhver ved jo, at hverken Julemanden eller den perfekte mand
 findes.... 

For et mandligt modbevis...RUL NED!!
Altså: hvis den perfekte mand og Julemanden ikke findes, må det have været
den perfekte kvinde som korte bilen.
Det forklarer det biluheld...

En politibetjent stopper en bil, som han kan se slingrer.
"Hr., Jeg vil have at De puster i denne spritballon."
Manden: "Det kan jeg ikke. Jeg er astmatiker, og hvis jeg forsøger at
puste, så får jeg et anfald."
Betjenten: "Så må De komme med ned på stationen og give en blodprøve."
Manden: "Det kan jeg ikke. Jeg er bløder, og hvis nogen stikker en nål i
mig, så forbløder jeg til døde."
Betjenten: "Så må De komme med ned på stationen og give en urinprøve."
Manden: "Det kan jeg heller ikke gøre.
Jeg har sukkersyge, og hvis jeg presser mig selv til at tisse før blæren er
fyldt, så går det kludder i mit insulintal."
Betjenten: "Så må De stå ud af bilen og gå ti meter hen ad den hvide stribe
på vejen uden at træde ved siden af."
Manden: "Det kan jeg heller ikke. Jeg er pissefuld."


Kære Polle.
Jeg skriver langsomt, fordi jeg ved du ikke kan læse så hurtigt.
Vi bor ikke længere hvor vi boede da du tog hjemmefra. Din far læste i
avisen, at de fleste ulykker sker indenfor 30 km fra hjemmet, så vi
flyttede. Jeg kan ikke give dig adressen, da den familie, som boede her
tidligere tog husnummeret med sig, så de ikke behøvede at ændre deres
adresse.
Stedet er rigtigt dejligt. Der er endda en vaskemaskine. Jeg tror ikke den
virker ordentligt. Sidste uge puttede jeg en bunke tøj i og trak i
snoren,og jeg har ikke set tøjet siden.
Vejret er ikke slemt. Det regnede kun to gange sidste uge. Første gang i
tre dage, anden gang i fire dage.
Frakken du gerne ville have tilsendt, mente din tante ville være lidt for
tung at poste med knapperne på, så vi skar dem af og puttede dem i dine
lommer.
Vi fik endnu en regning fra kirkegården. De siger, at hvis vi ikke betaler
det sidste afdrag på bedstefars gravsted, kommer han op.
Onkel Svend-Bent låste sine nøgler inde i sin splinternye station-wagon
igår. Vi var meget bekymrede, for det var en meget varm dag og det tog ham
to timer at få Gurli-Magrethe og børnene ud.
Din søster fik en baby i morges. Jeg ved endnu ikke hvad køn den er, så jeg
ved ikke om du er blevet onkel eller tante.
Onkel Emanuel faldt i den store brændevinstønde. Nogle mænd prøvede at
redde ham op, men han slog dem væk og druknede. Vi kremerede ham, som han
altid har ønsket. Han brændte i tre dage.
Tre af dine venner kørte i havnen i en pick-up forleden. En kørte, mens de
to andre stod bag på. Ham der kørte rullede vinduet ned og svømmede i
sikkerhed, men de to bagpå druknede fordi de ikke kunne få åbnet
bagklappen.
Der er ikke meget mere at fortælle, der er ikke sket så meget.
Kærlig hilsen
Mor

En lille dreng siger til sin far:
Far, jeg skal skrive en opgave til skolen. Må jeg spørge dig om noget?
Selvfølgelig, min dreng, spørg løs!Hvad er politik, far?
Tja...i politik findes der: 1) befolkningen, 2) regeringen, 3) den
økonomiske magt, 4) arbejderklassen og 5) landets fremtid.
Det forstår jeg ikke, far. Vil du forklare det for mig?
Godt, jeg vil bruge vores hjem som eksempel. Jeg tjener pengene til den
fælles husholdning; altså er jeg den økonomiske magt.
Din mor administrerer og bruger pengene; hun er altså regeringen. Vi tager
os af dine behov; du er altså befolkningen.
Din lillebror er landets fremtid, og hans barnepige er arbejderklassen.
Forstår du det, min søn?Mere eller mindre...
Om natten vågnede den lille dreng ved, at lillebroderen græd.
Drengen stod op for at se, hvad der var galt, og han opdagede, at broderen
havde skidt i bleen.
Han gik ind i forældrenes soveværelse, hvor moderen sov tungt.
Så gik han hen til barnepigens værelse, da han kiggede gennem nøglehullet
så  han faderen ovenpå barnepigen.
Eftersom de ikke reagerede på, at han bankede på døren, gik han tilbage til
værelset og sov videre.
Næste morgen sagde drengen til faderen:
Nu tror jeg, at jeg forstår, hvad politik er.
Glimrende, min søn! Prøv at forklare mig det med dine egne ord.
Jeg tror, at det er sådan her: Mens den økonomiske magt fucker
arbejderklassen, snorksover regeringen.
Befolkningen bliver ignoreret fuldstændigt og landets fremtid står i lort
til halsen!

Mor, Mor! Hvorfor skubber vi bilen i havnen?
Hold kæft du vækker din far.
Mor, Mor! Jeg løber i cirkler.
Hold kæft eller jeg sømmer den anden fod fast også.
Mor, Mor! Postbudet er her. Har du pengene eller skal jeg gå ud og lege?
Mor, Mor! Hvorfor løber far i zigzag nede i gården?
Hold kæft og giv mig nogle flere patroner.
Mor, Mor! Må jeg slikke skålen?
Hold kæft og træk i snoren.
Mor, Mor! Jeg er træt af at lære og svømme.
Hold kæft eller trækker ud en gang til.
Mor, Mor! Jeg hader tomatjuice.
Hold kæft og drik det inden det størkner.
Mor, Mor! Der er noget i fars øje.
Hold kæft og spis udenom.
Mor, Mor! Far brækkede sig.
Hold kæft og kom igang inden din søster æder alle de store stykker.
Mor, Mor! Hvorfor stønner du?
Hold kæft og slik videre.
Mor, Mor! Thomas bider i mormors negle.
Thomas stop ellers lukker jeg kisten.
Mor, Mor! Jeg har ondt i hovedet.
Hold kæft og gå væk fra dartskiven.
Mor, Mor! Hvorfor kan vi ikke give far en ordentlig begravelse?
Hold kæft og træk ud en gang til.

Sherlock Holmes og Dr. Watson drog på campingtur.
Efter et godt måltid mad og en god flaske vin lagde de sig for natten.
Nogle timer senere vågner Holmes op og ryster i Watson for at vække ham.
"Watson, se op på himmelen og fortæl mig hvad du ser."
Watson gned sine trætte øjne og svarede:
"Jeg ser millioner og atter millioner af stjerner."
"Rigtig...og hvad siger det dig?"
Watson funderede over spørgsmålet i nogle sekunder og sagde, "Astronomisk
siger det mig at der er millioner af galaxer og potentielt billioner af
planeter.
Astrologisk observerer jeg at Saturn er i Løvens vendekreds.
Horologisk slutter jeg mig til at klokken er omtrent kvart i tre.
Teologisk tror jeg at Gud er mægtig og at vi er små og ubetydelige.
Meteorologisk tror jeg at vi vil få et fint vejr i morgen.
"Hva siger det dig?"
Holmes var stille i nogle sekunder før han svarede,
"Watson, din idiot. Nogen har stjålet vores telt.",

 

Dybt inde junglen i Amazonen  finder den opdagelsesrejsende sig pludseligt
omringet af en flok sultne kannibaler.
Der han indser hvilken situation han befinder sig i, siger han stille til
sig selv: "Åh Gud, jeg er på røven.."
Et lysglimt hamrer ned fra himlen og en dyb stemme buldrer:
"Nej, du er ikke på røven. Tag den sten der ligger lige for dine fødder og
bank den i hovedet på deres høvding der står 2 meter fra dig."
Den opdagelsesrejsende tager stenen og banker den gentagne gange i hovedet
på høvdingen.
Omringet af chokerede kannibaler, står han nu med tunge åndedrag og kigger
ned på høvdingens livløse krop.
Stemmen buldrer igen: "Sådan, nu er du på røven."