13. Juni kl. 14:42
Fodboldhadere på nettet
Mand fra Ringsted laver internet-side for folk, der ikke kan fordrage fodbold på TV
Det ER ikke alle danskere, der i disse dage koger over af begejstring ved de danske præstationer på VM-fodboldbanerne i Japan og Korea.

Der findes faktisk stadig mennesker, der ikke kan døje sporten - og en Ringsted-bo har ifølge Dagbladet lavet en velbesøgt hjemmeside, hvor fodboldhaderne kan mødes.

Manden vil være anonym, fordi opkogte fodboldfans har truet ham med tæsk, men hans holdning er klar:

- Hvis danskerne vil se fodbold på TV, herunder også fodbold-VM, så kan de betale for det via en betalingskanal, og så i stedet overlade de licensbetalte TV-stationer til andre og mere lødige programmer, mener han.

Se mere om siden på www.fhz.dk