(24. apr. 2002. 10:15)
Vi hader fodbold

Det er en pest at der er så meget fodbold i tv. Det mener i hvert fald Fodboldhaderne - du kan møde dem på nettet

Klik her for at få en printervenlig version af artiklen Send artiklen til en ven
Forrige artikel Næste artikel




  Fodboldhadersidens bevis på at fodbold er usundt (Foto fra internettet)

Er det overhovedet lovligt at hade fodbold i et land, hvor halvdelen af befolkningen får hævet livskvaliteten adskillige grader, når deres superligahold får et point. Eller to. Eller hvor meget det nu er, de får.

Det er det heldigvis, men hvis Danmark når langt under slutrunden til VM, er der en vis risiko for, at fodboldhadere får en endnu hårdere tid, end de har nu.

Fodboldhadesiden består af danskere, der har fået nok af bolde, målstolper og bare ben i fjernsynet. Fodboldhaderne er lede og kede af at betale licens, så længe nogen af pengene går til noget så hæsligt som fodboldkampe.

De vil have fodbold væk fra tv-skærmen - og med det kommende (og truende) VM ser det ud til, at de har lang vej igen, før de når målet.

Det er gratis at blive medlem af Fodboldhaderne, men man skal overholde de 10 regler, der står på internetsiden, blandt andet disse: 'Du skal mene at folk, der ser fodbold i tv, bør lette røven og lave noget fornuftigt' og: 'Du skal ærgre dig over, at fodbold er blevet opfundet'.

Kan du sige ja til begge regler, vil du sikkert nyde Fodboldhadernes fodboldspil. Det handler om at skyde fodboldspillere og bolde ned, mens de spiller kamp.

Link:
www.pepsimax.mobilixnet.dk




Har du kommentarer? Gå ind på Net-debatten

Om artiklen...
Karen Seneca